Om Konditori Petit

Fra livsdrøm til virkelighed

Konditori håndlavede kager odense
bestillingskager odense konditori

Min historie

At være konditor i Odense er en drøm jeg har haft lige siden jeg var barn og kunne stå i køkkenet med min mor. At fordybe mig i smage, sammensætninger, teknikker og æstetik er af det jeg holder mest af. Og så er det verdens bedste terapi og netop det sidste blev min “redning”, da jeg for 2 år siden blev sygemeldt med stress. En livskrise og et halvandet år, hvor kun kagerne og køkkenet gav mig ro, tid til fordybelse og tro på, at alting nok skulle blive godt igen.

Konditori Petit i hjertet af Odense er derfor skabt på baggrund af min passion, tro og en ukuelig vilje til at vende tilbage til livet og føre min drøm om at skabe små særlige øjeblikke i andre menneskers liv, ud i livet. For jeg tror på, at det er de små (petit) ting i livet, der i det store billede, gør livet specielt og meningsfuldt. Sådan er det hvert fald for mig.

Så velkommen indenfor i min verden af små øjeblikke og kompromisløse mundfulde, der forhåbentlig vil bringe ligeså stor glæde og værdi ind i dit eller den du elskers liv, som det har gjort i mit. 

Jeg er så glad for, at du er her. 

KÆRLIG HILSEN

Pernille Knudsen
Konditori Petit håndlavede kager af høj kvalitet